Billederne på denne postering er desværre nok ikke af helt så god kvalitet. Det skyldes at wifi-forbindelsen hvor vi befinder os er langsom, så jeg har valgt et billedformat der har en begrænset størrelse - men alligevel 'hevet' lidt i billederne, så de trods alt kan ses.
  |   |
Vi forlod campground Whispering Pines og kørte mod byen Custer i det sydlige Black Hills. Bjergene ændrede sig hele tiden og i den sydlige del blev de højere end dem vi så i nord, men dalene blev også bredere. Frodigheden er slående alle steder, og man kan ikke blive i tvivl om hvorfor Lakota ikke er i stand til at prissætte området, men stadig holder fast i at Black Hills er deres.
Vi kørte ad US 385 S gennem Hill City og kørte ind til Crazy Horse Memorial da vi nåede dertil.
Vi kørte ad US 385 S gennem Hill City og kørte ind til Crazy Horse Memorial da vi nåede dertil.
De fleste mennesker kender de portrætterede fire præsidenter i Mt. Rushmore, og har ofte dette monomentale skulpturarbejde som et mål hvis turen skulle gå til South Dakota. Idéen til projektet, som startede i 1927 og blev fuldendt i 1941 var da også tænkt som en attraktion for at tiltrække turismen til området. Man valgte efter nogle undersøgelser af forskellige bjerges egnethed et af Lakotas hellige bjerge som Lakota kaldte The Six Grandfarthers. At man var på hellig grund og krænkede dette, kan man roligt sige at de amerikanske myndigheder var vandt til at lade hånt om. Projektet med at lave denne skulptur for eftertiden af fire af Amerikas præsidenter, George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln blev iværksat. At det blev netop disse fire præsidenter skyldes at de var aktive i arbejdet for at bevare republikken samt at udvide territoriet. Det sidste må, hvis man ser det med den oprindelige befolknings øjne, betragtes som en hån mod dem. Den hån forstærkes kun af at placeringen blev et af Lakotas hellige bjerge.
Færre har hørt om arbejdet med at udføre skulpturen af Høvdingen Crazy Horse, men dette arbejde er ikke mindre monstrøst, idet det kommer til at blive fire gange større end Mt. Rushmore-portrætterne. Arbejdet blev bestilt af Chief Henry Standing Bear og den polskfødte billedhugger Karczak Ziolkowski begyndte arbejdet juni 1948. At Zieolkowski ikke magtede at fuldføre arbejdet mens han selv var her på jorden har sin naturlige årsag: Skulpturen bliver gigantisk stor. Faktisk bliver den verdens største skulptur. Når den om mange år står helt færdig vil dens mål være 195 m bred, og 172 meter høj. Som kronen på værket vil der af granitstykker blive håndlavet en fjer til at blive placeret på hovedet af Crazy Horse. Denne sten-fjer alene vil blive 12 meter lang.
Arbejdet der drives af en non-profitorganisation og udføres af Ziolkowskis enke, børn og børnebørn kommer til at vare mange år. Man har ingen hast. Alt skal udføres sikkert; et forkert greb/ sprængning og arbejdet er tabt for altid. en anden årsag er at organisationen er afhængig af de frivillige bidrag. Staten har tilbudt at skyde penge i projektet. dette tilbud er blevet afvist.
På trods af at der er lang vej inden skulpturen er færdig, er det allerede en seværdighed der er værd at besøge. Man bliver betaget alene af størrelsen. En kilometer fra bjerget med skulpturen er der opført et stort besøgscenter som i sig selv er fantastisk spændende. Det drejer sig primært om arbejdet med skulpturen og om Crazy Horse, hans liv og hans folks liv. Men centeret og skulpturen er ikke kun tænkt for at hylde den ikoniske kriger men lige så meget for at hylde Amerikas oprindelige folkeslag, fra Alaska og helt mod syd, fra Stillehavet til Atlanterhavet; alle Skildpaddeøens folkeslag. Der er derfor i udstillingen artefakter fra mange stammer fra hele Amerika. Mest er det dog præriefolkenes og specielt Lakotas kultur der er i centrum. Black Hills/ Paha Sapa er jo traditionelt og traktatmæssigt Lakotaland. I området foran skulpturen, fra besøgscenteret og den kilometer der er til skulpturen er planen at der skal bygges et universitet for Amerikas Indfødte folkeslag. Det er store ’penselstrøg’ man benytter her når der planlægges, men ’lærredet’ er også stort.
Færre har hørt om arbejdet med at udføre skulpturen af Høvdingen Crazy Horse, men dette arbejde er ikke mindre monstrøst, idet det kommer til at blive fire gange større end Mt. Rushmore-portrætterne. Arbejdet blev bestilt af Chief Henry Standing Bear og den polskfødte billedhugger Karczak Ziolkowski begyndte arbejdet juni 1948. At Zieolkowski ikke magtede at fuldføre arbejdet mens han selv var her på jorden har sin naturlige årsag: Skulpturen bliver gigantisk stor. Faktisk bliver den verdens største skulptur. Når den om mange år står helt færdig vil dens mål være 195 m bred, og 172 meter høj. Som kronen på værket vil der af granitstykker blive håndlavet en fjer til at blive placeret på hovedet af Crazy Horse. Denne sten-fjer alene vil blive 12 meter lang.
Arbejdet der drives af en non-profitorganisation og udføres af Ziolkowskis enke, børn og børnebørn kommer til at vare mange år. Man har ingen hast. Alt skal udføres sikkert; et forkert greb/ sprængning og arbejdet er tabt for altid. en anden årsag er at organisationen er afhængig af de frivillige bidrag. Staten har tilbudt at skyde penge i projektet. dette tilbud er blevet afvist.
På trods af at der er lang vej inden skulpturen er færdig, er det allerede en seværdighed der er værd at besøge. Man bliver betaget alene af størrelsen. En kilometer fra bjerget med skulpturen er der opført et stort besøgscenter som i sig selv er fantastisk spændende. Det drejer sig primært om arbejdet med skulpturen og om Crazy Horse, hans liv og hans folks liv. Men centeret og skulpturen er ikke kun tænkt for at hylde den ikoniske kriger men lige så meget for at hylde Amerikas oprindelige folkeslag, fra Alaska og helt mod syd, fra Stillehavet til Atlanterhavet; alle Skildpaddeøens folkeslag. Der er derfor i udstillingen artefakter fra mange stammer fra hele Amerika. Mest er det dog præriefolkenes og specielt Lakotas kultur der er i centrum. Black Hills/ Paha Sapa er jo traditionelt og traktatmæssigt Lakotaland. I området foran skulpturen, fra besøgscenteret og den kilometer der er til skulpturen er planen at der skal bygges et universitet for Amerikas Indfødte folkeslag. Det er store ’penselstrøg’ man benytter her når der planlægges, men ’lærredet’ er også stort.
Udenfor i den indre gård mellem restaurant, udstillingslokaler og butik, fik vi af en ung Lakota-kvinde et levende foredrag om Lakota, Nakota, Dakota – altså de folk der af de hvide benævnes Sioux. Hun fortalte om disse folks verdenssyn, sprog og traditionelle værdier og sluttede sin lektion af med en optræden med traditionel ring-dans, en nærmest akrobatisk udført dans med et stort bundt ringe som ligner dem vi kalder hulahop-ringe. Se billederne her under og du vil måske kunne forestille dig hvordan det foregik.
Vi er endt ved byen Custer, hvor vi har besluttet at blive i hvert fald to døgn. Der er de kommende dage et stort program vi vil gennemføre, så måske tager vi et eller to døgn mere her på en helt fantastisk plet midt i naturen, hvor fyrtræer står på de små bakker og granerne tæt på bjergene lidt længere borte.
RSS Feed