Tirsdag, 25. september
Coloradofloden strømmede forbi os . Vinden i de store cottonwood-træer ved siden af os hviskede natten igennem, så man skulle tro det regnede. Det gjorde det ikke, for det var skyfrit. Og luften ganske lun. Det var en hyggelig campground denne Hittle Campground, men vi skulle videre og vi fik gjort os klare og fulgte Colorado River modstrøms, først ca. 50 km mens vi kørte inde i den dybe, røde canyon, derefter et par hundrede kilometer østpå, først på en almindelig highway, så et stykke på en smal vej der gik forbi Cisco, en lille by som nu er spøgelsesby.
Coloradofloden strømmede forbi os . Vinden i de store cottonwood-træer ved siden af os hviskede natten igennem, så man skulle tro det regnede. Det gjorde det ikke, for det var skyfrit. Og luften ganske lun. Det var en hyggelig campground denne Hittle Campground, men vi skulle videre og vi fik gjort os klare og fulgte Colorado River modstrøms, først ca. 50 km mens vi kørte inde i den dybe, røde canyon, derefter et par hundrede kilometer østpå, først på en almindelig highway, så et stykke på en smal vej der gik forbi Cisco, en lille by som nu er spøgelsesby.
Kort tid efter kørte vi ind på Interstate 70 East med næsen vendt mod Denver, stadigvæk med Coloradofloden på den ene side, men nu på en fantastisk anlagt motorvej, som på lange stræk havde den modsatte vejbane anlagt i et andet niveau og på andre strækninger så langt fra det østgående spor som vi kørte i, at man ikke kunne se det vestgående spor. Begrebet midterrabat har her en anden betydning end hvad vi kender til i Europa. En cykelsti var der også anlagt i forbindelse med denne Interstate-strækning. Denne cykelsti snoede sig snart på den ene side af vejen, snart under vejbanen, når pladsen mellem flod og bjergvæg gjorde pladsen snæver, og senere så vi cykelstien mellem de vestgående spor og de østgående, stadig væk ikke bare i en ret linje men bølgende og snoet mellem klipper mens den fulgte terrænet. Meget imponerende.
Med Colorado River hele vejen fra Utah til Denver, Colorado
Begrebet midterrabat er ikke et snævert begreb i USA
Bjergene ændrer sig hele tiden; former, farver, stenarter, vegetation - det alt sammen har utallige varianter, sev inden for relativ krt afstand
Eftersom Coloradofloden hele tiden løb mod os, kørte vi hele tiden opad, og snart var det de seriøst store bjerge, der rejste sig foran os.,Rocky Mountains. Vi kørte op i det ene pas efter det andet. 9.100 fod, senere 10.400 fod. Altså over 3 km.
Målet denne dag var at køre frem til hvor en af mine bekendte, Mogens Jørgensen bor med sin amerikanske kone. Takket være sms-systemet kunne vi hele dagen være i kontakt med ham, så vi ikke dukkede uventet op. Mogens har i længere tid vidst, at vi ville dukke op. Jeg har glædet mig til at se hans amerikanske hjem og hilse på hans kone. Jeg fornemmede også at også Mogens har set frem til besøg fra Danmark, som vist ikke sker så ofte.
Fra Interstate 70 blev vi af vores trofaste gps-dame dirigeret videre ad veje, der fra at have været pænt store til en ganske smal – men dog asfalteret – skovvej. I vejkanten lå pludselig en stor elk og rodede rundt. Vi fik ikke taget et foto af den enorme hjort, men var igen mere påpasselig med at se efter hvad der kunne finde på at komme ud på vejen fra skoven eller buskadset. Der viste sig nu ikke andre dyr og ikke længe efter fortalte den venlige dame os, at vi havde nået målet.
Vi blev taget varmt imod af Mogens og hans kone, Sheila, og med det samme gik snakken som var det gamle venner vi var kommet til. Aftenen havde også snart fået timerne til at gå og vi takkede af, så Sheila kunne komme op på arbejde.
RSS Feed