Fredag, 14. september
Vi tager et par dage, hvor vi tager den med ro, dvs. vi kører ikke videre før søndag, men nyder omgivelserne og selskabet på Apple Jack Ranch. Det er helt præcis 3 år siden Ole og jeg var her. Dengang var vi heldige at der var rodeo og musik i byen mens vi var her. Sådan er det desværre ikke denne gang, men det gør heller ikke det store, for her er i sig selv så dejligt og fredfyldt, at man ikke har spor besvær med at nyde opholdet.
Apple Jack Ranch ligger 7 miles/ 10,5 km udenfor Cody by. Her er den afstand ikke noget man regner for noget, her vurderer man afstanden som at ranchen ligger lige udenfor byen.
Til jer som følger med i Kaares og min rejse, kan jeg kun varmt anbefale stedet, hvis du/ I tænker på at se dette store og helt fantastiske land. Den kan findes med et klik på Google. Også Google Maps er en mulighed, hvis man skulle være fristet til et sted med heste og kælne hunde.
Vi tager et par dage, hvor vi tager den med ro, dvs. vi kører ikke videre før søndag, men nyder omgivelserne og selskabet på Apple Jack Ranch. Det er helt præcis 3 år siden Ole og jeg var her. Dengang var vi heldige at der var rodeo og musik i byen mens vi var her. Sådan er det desværre ikke denne gang, men det gør heller ikke det store, for her er i sig selv så dejligt og fredfyldt, at man ikke har spor besvær med at nyde opholdet.
Apple Jack Ranch ligger 7 miles/ 10,5 km udenfor Cody by. Her er den afstand ikke noget man regner for noget, her vurderer man afstanden som at ranchen ligger lige udenfor byen.
Til jer som følger med i Kaares og min rejse, kan jeg kun varmt anbefale stedet, hvis du/ I tænker på at se dette store og helt fantastiske land. Den kan findes med et klik på Google. Også Google Maps er en mulighed, hvis man skulle være fristet til et sted med heste og kælne hunde.
Vi er her i en egn af USA hvor befolkningstætheden er usædvanlig lav. Wyoming – den stat med det laveste befolkningstal - har et areal på 251.489 km²og befolkningen er på godt 522.000 mennesker. Til sammenligning har Great Britain (øen) 229,848 km² men er befolket af 57.000.000 mennesker. Med andre ord siger det sig selv, at her er plads nok. Det er da også netop de vidtstrakte vidder med fuldstændig uberørt natur, der er for mig gør Wyoming mest attraktiv.
Befolkningen er som nævnt tidligere imødekommende og hjælpsomme ud over, hvad vi er vandt til i Danmark, men politisk set ligger flertallets holdninger langt fra mine egne idéer om, hvordan et land bør indrettes. Wyoming er traditionelt konservativt og i nyere tid fanget ind af den populistiske Trump-stemning. Vores værter deler ikke disse holdninger, men er i klar opposition til flertallets holdninger.
Jeg taler heller aldrig religion med de mennesker jeg møder; det kan, som med politikken, ikke betale sig. Der er så mange andre emner at hive frem, at det heller ikke er vanskeligt. Amerikanerne er nysgerrige og vil meget gerne vide noget om de fremmede, der gæster deres land, hvor man kommer fra, ting der kan sammenlignes; hvad man får for pengene, lønningsforhold og skat, sundhedsvæsen og hvad man stiller op, hvis man bliver syg. De er også interesserede, fordi vi i den gamle verden har så lang en historie, og modsat er det amerikanernes meget korte historie – og det gælder ikke mindst folk af Europæisk afstamning, der bor i de vestlige præriestater, hvis historie er under 140 år – der for mig gør disse stater vældig interessante.
Når man kommer her mærker man på mange måder den korte tid Euro/ amerikanerne har været her. F.eks. er et af husene her på ranchen, et som den sidste store samlende høvding for de østlige Shoshonieer, Chief Washakie, har ejet og boet i. Det er en traditionel bjælkehytte. Chief Washakie må have anskaffet sig huset, da man i Washington besluttede at det skulle være slut med Indianernes traditionelle livsformer. Nomaderne og de, der havde boet i store runde jordhuse, skulle nu lære at bo i firkantede huse og dyrke jorden som landmænd med Europæisk baggrund. Det skete under et par slogans: ”Kill the indian - save the man!” samt ”Manifest Destiny”,altså en idé om at man af Gud har fået ret til landetog derfor kan retfærdiggøre at indianerne må vige for de hvide indvandrere.
Men huset har altså tilhørt denne store og meget respekterede Shoshonie-høvding. Indvendigt er huset næsten som at træde ind i en tidslomme, fyldt med historiske regalier af indiansk herkomst, men også alt, der kan samle den meget korte historie.
Befolkningen er som nævnt tidligere imødekommende og hjælpsomme ud over, hvad vi er vandt til i Danmark, men politisk set ligger flertallets holdninger langt fra mine egne idéer om, hvordan et land bør indrettes. Wyoming er traditionelt konservativt og i nyere tid fanget ind af den populistiske Trump-stemning. Vores værter deler ikke disse holdninger, men er i klar opposition til flertallets holdninger.
Jeg taler heller aldrig religion med de mennesker jeg møder; det kan, som med politikken, ikke betale sig. Der er så mange andre emner at hive frem, at det heller ikke er vanskeligt. Amerikanerne er nysgerrige og vil meget gerne vide noget om de fremmede, der gæster deres land, hvor man kommer fra, ting der kan sammenlignes; hvad man får for pengene, lønningsforhold og skat, sundhedsvæsen og hvad man stiller op, hvis man bliver syg. De er også interesserede, fordi vi i den gamle verden har så lang en historie, og modsat er det amerikanernes meget korte historie – og det gælder ikke mindst folk af Europæisk afstamning, der bor i de vestlige præriestater, hvis historie er under 140 år – der for mig gør disse stater vældig interessante.
Når man kommer her mærker man på mange måder den korte tid Euro/ amerikanerne har været her. F.eks. er et af husene her på ranchen, et som den sidste store samlende høvding for de østlige Shoshonieer, Chief Washakie, har ejet og boet i. Det er en traditionel bjælkehytte. Chief Washakie må have anskaffet sig huset, da man i Washington besluttede at det skulle være slut med Indianernes traditionelle livsformer. Nomaderne og de, der havde boet i store runde jordhuse, skulle nu lære at bo i firkantede huse og dyrke jorden som landmænd med Europæisk baggrund. Det skete under et par slogans: ”Kill the indian - save the man!” samt ”Manifest Destiny”,altså en idé om at man af Gud har fået ret til landetog derfor kan retfærdiggøre at indianerne må vige for de hvide indvandrere.
Men huset har altså tilhørt denne store og meget respekterede Shoshonie-høvding. Indvendigt er huset næsten som at træde ind i en tidslomme, fyldt med historiske regalier af indiansk herkomst, men også alt, der kan samle den meget korte historie.
Kaare og jeg gik en tur på området. Den første vej til Yellowstone, en ualmindelig brugt og hullet sti, går forbi på Apple Jack Ranchs jord og drejer mod vest ud over sletterne. Den sti gik vi af og valgte at klatre op ad en skråning. Her oppe fra er der en formidabel udsigt over salviefyldte prærie, et fantastisk syn.
Johanna har nu i tre dage lavet mad. Det tages for givet at vi spiser med, og det dejlige tilbud har vi med taknemmelighed taget imod.
Jeg havde taget et mindre maleri med til Bounty & Johanna. landskabet omkring deres sted har været inspirationskilde til flere af mine malerier. Bounty & Johanna har også fået bygget det nye hus og de to ting sammenholdt med deres store gæstfrihed gjorde, at de bare skulle have et af mine værker til deres nye hus. Der viste sig bare et problem med det billede jeg havde besluttet mig for at give til dem: Det kunne, spændt op på blindramme, ikke være i kufferten , så rullet om et paprør kunne det lige være der når jeg lagde det diagonalt i kufferten. For at have de længste blindrammelister i bagagen, måtte jeg at skære dem over på midten og samle dem med lim, og skrue en tynd liste på. Projektet lykkedes, men da jeg havde fået det spændt op igen på blindrammen, havde jeg ået placeret det, så billedkanten i højre side var trukket ind, så der nu var en ikke malet, hvid kant. Johanna havde heldigvis oliemaling, så jeg gik fik klaret det.
Om aftenen tog Kaare og jeg instrumenterne med og spillede en times tid til stor glæde for Hector og Johanna.
Johanna har nu i tre dage lavet mad. Det tages for givet at vi spiser med, og det dejlige tilbud har vi med taknemmelighed taget imod.
Jeg havde taget et mindre maleri med til Bounty & Johanna. landskabet omkring deres sted har været inspirationskilde til flere af mine malerier. Bounty & Johanna har også fået bygget det nye hus og de to ting sammenholdt med deres store gæstfrihed gjorde, at de bare skulle have et af mine værker til deres nye hus. Der viste sig bare et problem med det billede jeg havde besluttet mig for at give til dem: Det kunne, spændt op på blindramme, ikke være i kufferten , så rullet om et paprør kunne det lige være der når jeg lagde det diagonalt i kufferten. For at have de længste blindrammelister i bagagen, måtte jeg at skære dem over på midten og samle dem med lim, og skrue en tynd liste på. Projektet lykkedes, men da jeg havde fået det spændt op igen på blindrammen, havde jeg ået placeret det, så billedkanten i højre side var trukket ind, så der nu var en ikke malet, hvid kant. Johanna havde heldigvis oliemaling, så jeg gik fik klaret det.
Om aftenen tog Kaare og jeg instrumenterne med og spillede en times tid til stor glæde for Hector og Johanna.
RSS Feed