At man er i et land der har brug for energi, lader sig ikke fornægte. Kønt er det ikke, men nødvendigt.
Vores flinke GPS-dame ledte os sikkert gennem fredagens begyndende rush-hour til Søren og Kateys adresse i en meget smukt villakvarter i en af byenes forstæder. Igen kom jeg til at tænke på, hvor besværligt det var for bare 3 - 4 år siden, fra tiden før jeg anskaffede mig en GPS. En ellers god stemning kunne blive helt spoleret, fordi chauffør og co-driver blev stressede og begyndte at skændes, hvordan man måtte vende om, spørge om vej - somme tider flere gange, måske finde en telefonboks og ringe, for at få mere præcis retningsbeskrivelse, når man følte, man var faret vild i en by. Nu er der bare en tålmodig dame der bringer en til bestemmelsesstedet, der aldrig skælder ud, men beregner ny rute, hvis man fik kørt forkert i forhold til anvisningen. GPS er en gave til menneskeheden.
Vel ankommet og modtaget tog Søren os med på en sightseeing-tour i Portland. Vi fik kun set downtown som skyline fra vejroer der slynger sig over hinanden og Columbia River, men overalt hvor vi kom rundt i gadeniveau, var det slående, hvor grøn og frodig Portland fremstår. Det var, selv hvor der lå forretninger og caféer, næsten som om man befandt sig i en skov. Meget smukt og tiltalende.