I går var det Mount St. Helen. I dag tog vores værter os på en heldags tur, så vi kunne fornemme Portland, Oregon. Det er i amerikansk målestok ikke andet end en town, men stor nok til at være en del større end København. Det er klart, at man ikke får set en by af den af den størrelse på hverken en, to eller tre dage. Men i de tre dage vi har været i byen, er der ikke noget, der forstyrrer billedet af, at Portland er en fantastisk grøn by, hvor der er træer i alle gader og hvor man inde i byen har såkaldte parker, der er regulære skove. Columbia River flyder gennem byen, og det er også med til at sætte sit præg på byen, og så er det en vældig dynamisk by, som udvikler sig hastigt. På mange måder er Portland en atypisk amerikansk by, ikke mindst fordi det er en hip by; en by hvor kunstnere og overvintrede hippier fra Californien er taget til for at fortsætte og udleve de game idealer her. Men det er også en by, hvor store forretningskoncerner har slået sig ned. Ifølge vores værter betyder det, at prisniveauet på boligmarkedet forskubber sig så hastigt, at de alternative miljøer, af økonomiske årsager, bliver presset ud. I de tre år vores værter har boet i byen, har hele kvarterer ændret sig i mere kommerciel retning, men det er i hvert fald en voldsom interessant by at komme til som turist.
Som sagt er det slående hvor grøn byen er. Derudover er det meget tydeligt, at byen er en blanding af nyt og ’gammelt’. Også her er begrebet gammelt særdeles relativt, for der er næppe huse der er mere end 100 år i byen. dem, der er fra begyndelsen af 1900-tallet er gamle. Nogle af disse gør ejeren en dyd af at det oprindelige skal bevares, hvilket betyder, at et sådant hus ser meget forsømt ud.
De fleste huse er til gengæld opført i en meget køn byggestil. Husene er traditionelt bygget i træ. Både inder-mur, beklædning og tag er af træ. Alt. Og det tager sig lidt sjovt ud, når et nyt hus bliver bygget, for et træskellet bliver beklædt med vandfast krydsfiner, og med det som udgangspunkt, kommer isolering og beklædning til som lag oven på. Det færdige hus fremstår altid meget nydeligt med sine malede facader .
Det var fast markedsdag i dag, søndag, og vi tog en tur rundt i markedet, hvor alt muligt kunsthåndværk blev solgt fra opstillede markedstelte. Der var mange meget smukt fremstillede varer, men ikke noget jeg ikke kunne undvære. Til gengæld nød jeg at gå og se på mennesker af enhver afskygning. det er, hvad jeg altid nyder ved at komme i en by; kigge på mennesker; de skæve eksistenser, de aparte, de smukke, de excentriske: De specielle. For mig er det så også forbundet med en følelse af at jeg bliver umådelig træt i en by. Alle de sanseindtryk man får ved at gå rundt blandt de mange lyde og dufte og med et tæppe-bombardement af synsindtryk gør, at jeg bliver umådelig træt, så jeg var mæt af indtryk, da vi kørte derfra og hjem.
Som sagt er det slående hvor grøn byen er. Derudover er det meget tydeligt, at byen er en blanding af nyt og ’gammelt’. Også her er begrebet gammelt særdeles relativt, for der er næppe huse der er mere end 100 år i byen. dem, der er fra begyndelsen af 1900-tallet er gamle. Nogle af disse gør ejeren en dyd af at det oprindelige skal bevares, hvilket betyder, at et sådant hus ser meget forsømt ud.
De fleste huse er til gengæld opført i en meget køn byggestil. Husene er traditionelt bygget i træ. Både inder-mur, beklædning og tag er af træ. Alt. Og det tager sig lidt sjovt ud, når et nyt hus bliver bygget, for et træskellet bliver beklædt med vandfast krydsfiner, og med det som udgangspunkt, kommer isolering og beklædning til som lag oven på. Det færdige hus fremstår altid meget nydeligt med sine malede facader .
Det var fast markedsdag i dag, søndag, og vi tog en tur rundt i markedet, hvor alt muligt kunsthåndværk blev solgt fra opstillede markedstelte. Der var mange meget smukt fremstillede varer, men ikke noget jeg ikke kunne undvære. Til gengæld nød jeg at gå og se på mennesker af enhver afskygning. det er, hvad jeg altid nyder ved at komme i en by; kigge på mennesker; de skæve eksistenser, de aparte, de smukke, de excentriske: De specielle. For mig er det så også forbundet med en følelse af at jeg bliver umådelig træt i en by. Alle de sanseindtryk man får ved at gå rundt blandt de mange lyde og dufte og med et tæppe-bombardement af synsindtryk gør, at jeg bliver umådelig træt, så jeg var mæt af indtryk, da vi kørte derfra og hjem.
RSS Feed