Nu er det søndag aften her i Port Townsend, og i morgen tager vi så færgen over sundet, så vi har den fornødne tid til at gøre bilen klar til aflevering onsdag, så vi kan nå vores fly onsdag eftermiddag fra Vancouver. En fantastisk odysse i det nordvestlige Amerika er ved at være forbi. Jeg har lært mere de sidste fem uger, end jeg gjorde på fire år på Hjørring Seminarium, og det er ikke sagt fordi jeg synes, at Hjørring Seminarium i 70erne var et dårligt uddannelsessted, men mere fordi det er mere givende at være lige dér, hvor indtryk og oplevelser har resonans i forhpold til det liv, man ønsker at leve.
På de 5 uger har jeg i hvert fald fået så mange indtryk, at jeg nu glæder mig til at komme hjem og få det hele fordøjet og få omsat noget af det alt sammen til malerier.
Jeg har også lært noget om amerikanere på de fem uger, og jeg er specielt glad for at have fået slagtet en del fordomme; det er sundt at være kritisk, men det er dumt at møde sin omverden med fordomme. Man skal ikke dømme uden konkret viden om det man vil bedømme. Så enkelt er det.
I dag var så sidste dag i Port Townsend, en lille, fin by langt ude vestpå, bygget af drømme af mennesker, der flyttede hertil med mod på at få noget ud af de muligheder, de så, En by der vidner om storhed for 125 år siden, men som på trods af modstand har formået at komme igen og i dag fremstå som et levende og velstående bysamfund.
Jeg har i går aftes og i dag været ude med lkameraet for at prøve, om jeg kunne indfange byens stemning og særlige ånd, men jeg tror ikke, det lader sig gøre at få 'ånden' fastgjort på still-billeder, men jeg håber alligevel, du vil nyde at se det, og måske få lidt inspiration, så du måske kunne få lyst til at møde det her fantastiske land.