Søndag i Jasper. 30. august På bare en enkelt dag i Jasper, synes jeg, at jeg kan fornemme det særlige ved byen, dens korte historie, pionererne der step for step byggede byen op fra pelsjæger-handelsstation til den turistmagnet, byen blev til, alt sammen p.g.a. at jernbanen blev ført hertil og videre til Montreal i Øst og Vancouver i vest. Jernbanearbejdere bosatte sig i Jasper, og helt op til 1950 var halvdelen af Jaspers befolkning beskæftiget ved jernbanen på den ene eller anden måde. I dag er det turisterhvervet, der er den dominerende sektor, når det drejer sig om arbejde, men stadigvæk er en stor del af befolkningen ansat ved Canadian Railway, så jernbanens betydning kan ikke overvurderes, den har simpelt hen været grundlaget for udviklingen af samfundet. Byens lokale museum var et interessant besøg. Vi gik bare rundt på må og få i byen, men kom forbi museet og gik ind. Her fik man i tekst og billeder hele historien fra istiden og de førte mennesker som beboede området i denne ikke særlige gæstfrie del af landet, hvor meget hårde vinter og vanskeligt terræn gjorde livet vanskeligt. Indianere – eller aboriginals eller first nation, som indianerne bliver benævnt i Canada – var til stor hjælp for de første hvide, der i 1700-tallet kom til området for at søge efter og handle pels. Indianerne kendte naturen og dens ’hemmeligheder’ og i mange år var der ingen problemer mellem indianerne og de nye, der trængte ind i landet. Faktisk var assimileringen udtalt, og familier blev ofte skabt mellem folk fra de to grupper. Nogle af disse blandingsfolk levede mest ’europæisk’ andre mere traditionel indiansk og en tredje gruppe dannede deres egen, særlige blandingskultur. Museets fokus var nu i almindelighed rettet på de hvides kultur og opbygningen af samfundet til det, vi kan opleve i dag; jernbanen, forstarbejdet, brandstationens historie, turismeerhvervets historie og så en særlig afdeling der omhandler Marilyn Monroe, som sammen med Cary Grant indspillede en cowboy-film i Jasper. Den begivenhed betyder åbenbart meget for byen her, men også visit af andre personligheder – dronning Elisabeth f.eks. – betyder noget og er med i historien på museet. Der er et utal af trails i området, som man kan følge, hvad enten man er til små eller store vandreture, mountain bike, wild river rafting, ture i bjergene, eller man er til golf. I Jasper har man ved det navnkundige sted, Jasper’s Lodge (som allerede i 20erne var et yndet turistmål) en golfbane, som blev indviet i 1928, så golf er ikke nyt her i Jasper. Jeg tog en tur langs en af de kortere ruter. På kortet så det endda meget kort ud, men skridttælleren fortalte, at jeg alligevel fik gået ca. 10 km. Hvorom alt er var jeg godt tilfreds med turen, som var endnu en af de vanvittigt smukke naturoplevelser. Jeg gik meget af vejen på en sti langs Atbasca River, som løber med en rivende hastighed på dette sted. De store pattedyr har jeg ikke set, hverken bjørn, ulv, elk eller elg. De er her, og man bliver advaret om dit og dat vedrørende disse store dyr, hvis man skulle komme i nærheden af dem. Ulve er der nu med stor succes gjort særlige hensyn til, i en tid hvor de menneskelige aktiviteter har gjort det vanskeligt for ulvene at eksistere. Canadierne er begejstret for at ulvene nu holder elk-bestanden nede. Disse giganthjorte var til stor fare for bilisterne og med ulvens hjælp er den fare reduceret. Heller ikke klapperslanger har jeg set – og det er jeg rigtig glad for, indrømmer jeg gerne. Mens jeg har klapperslangerne i tankerne skal jeg ikke undlade at referere en historie fra forleden dag: I Cafeen i Wells Grey Regional Park sad en fyr og fortalte en historie om en han kender, der som dreng opsporede klapperslanger med det ene formål, at hugge slangens rangle af. han samlede på dem, kunne jeg forstå. Jeg må indrømme, at selv om jeg ikke bryder mig om slanger i almindelighed og gift-slanger i særdeleshed, fandt jeg den fyrs aktivitet temmelig pervers. Han slog ikke slangen ihjel inden amputeringen af halespidsen. Grusomt, selv når det er en klapperslange. Vejrmeldingen er interessant. Vi er godt nok blevet overrasket over, at det ikke blev, som meldt, men nu skulle det igen blive regn de kommende dage og kulminere med sne på torsdag her i Jasper, så vi kører videre sydpå i morgen, mandag, til Banff Nationalparken. Banff skulle få sol mandag og tirsdag inden regnen også kommer til den egn. Nattemperaturen er tæt på frysepunktet og i Banff skulle der blive let nattefrost. Der er 3 – 4 timers kørsel til Banff herfra, så vi kan være der ved frokosttid, hvis vi kører tidligt. | |
Byens lokale museum var et interessant besøg. Vi gik bare rundt på må og få i byen, men kom forbi museet og gik ind.
Her fik man i tekst og billeder hele historien fra istiden og de førte mennesker som beboede området i denne ikke særlige gæstfrie del af landet, hvor meget hårde vinter og vanskeligt terræn gjorde livet vanskeligt.
Indianere – eller aboriginals eller first nation, som indianerne bliver benævnt i Canada – var til stor hjælp for de første hvide, der i 1700-tallet kom til området for at søge efter og handle pels. Indianerne kendte naturen og dens ’hemmeligheder’ og i mange år var der ingen problemer mellem indianerne og de nye, der trængte ind i landet. Faktisk var assimileringen udtalt, og familier blev ofte skabt mellem folk fra de to grupper. Nogle af disse blandingsfolk levede mest ’europæisk’ andre mere traditionel indiansk og en tredje gruppe dannede deres egen, særlige blandingskultur.
Museets fokus var nu i almindelighed rettet på de hvides kultur og opbygningen af samfundet til det, vi kan opleve i dag; jernbanen, forstarbejdet, brandstationens historie, turismeerhvervets historie og så en særlig afdeling der omhandler Marilyn Monroe, som sammen med Cary Grant indspillede en cowboy-film i Jasper. Den begivenhed betyder åbenbart meget for byen her, men også visit af andre personligheder – dronning Elisabeth f.eks. – betyder noget og er med i historien på museet.
Der er et utal af trails i området, som man kan følge, hvad enten man er til små eller store vandreture, mountain bike, wild river rafting, ture i bjergene, eller man er til golf. I Jasper har man ved det navnkundige sted, Jasper’s Lodge (som allerede i 20erne var et yndet turistmål) en golfbane, som blev indviet i 1928, så golf er ikke nyt her i Jasper.
Jeg tog en tur langs en af de kortere ruter. På kortet så det endda meget kort ud, men skridttælleren fortalte, at jeg alligevel fik gået ca. 10 km. Hvorom alt er var jeg godt tilfreds med turen, som var endnu en af de vanvittigt smukke naturoplevelser. Jeg gik meget af vejen på en sti langs Atbasca River, som løber med en rivende hastighed på dette sted.
De store pattedyr har jeg ikke set, hverken bjørn, ulv, elk eller elg. De er her, og man bliver advaret om dit og dat vedrørende disse store dyr, hvis man skulle komme i nærheden af dem. Ulve er der nu med stor succes gjort særlige hensyn til, i en tid hvor de menneskelige aktiviteter har gjort det vanskeligt for ulvene at eksistere. Canadierne er begejstret for at ulvene nu holder elk-bestanden nede. Disse giganthjorte var til stor fare for bilisterne og med ulvens hjælp er den fare reduceret.
Heller ikke klapperslanger har jeg set – og det er jeg rigtig glad for, indrømmer jeg gerne.
Mens jeg har klapperslangerne i tankerne skal jeg ikke undlade at referere en historie fra forleden dag: I Cafeen i Wells Grey Regional Park sad en fyr og fortalte en historie om en han kender, der som dreng opsporede klapperslanger med det ene formål, at hugge slangens rangle af. han samlede på dem, kunne jeg forstå. Jeg må indrømme, at selv om jeg ikke bryder mig om slanger i almindelighed og gift-slanger i særdeleshed, fandt jeg den fyrs aktivitet temmelig pervers. Han slog ikke slangen ihjel inden amputeringen af halespidsen. Grusomt, selv når det er en klapperslange.
Vejrmeldingen er interessant. Vi er godt nok blevet overrasket over, at det ikke blev, som meldt, men nu skulle det igen blive regn de kommende dage og kulminere med sne på torsdag her i Jasper, så vi kører videre sydpå i morgen, mandag, til Banff Nationalparken. Banff skulle få sol mandag og tirsdag inden regnen også kommer til den egn. Nattemperaturen er tæt på frysepunktet og i Banff skulle der blive let nattefrost.
Der er 3 – 4 timers kørsel til Banff herfra, så vi kan være der ved frokosttid, hvis vi kører tidligt.
Her fik man i tekst og billeder hele historien fra istiden og de førte mennesker som beboede området i denne ikke særlige gæstfrie del af landet, hvor meget hårde vinter og vanskeligt terræn gjorde livet vanskeligt.
Indianere – eller aboriginals eller first nation, som indianerne bliver benævnt i Canada – var til stor hjælp for de første hvide, der i 1700-tallet kom til området for at søge efter og handle pels. Indianerne kendte naturen og dens ’hemmeligheder’ og i mange år var der ingen problemer mellem indianerne og de nye, der trængte ind i landet. Faktisk var assimileringen udtalt, og familier blev ofte skabt mellem folk fra de to grupper. Nogle af disse blandingsfolk levede mest ’europæisk’ andre mere traditionel indiansk og en tredje gruppe dannede deres egen, særlige blandingskultur.
Museets fokus var nu i almindelighed rettet på de hvides kultur og opbygningen af samfundet til det, vi kan opleve i dag; jernbanen, forstarbejdet, brandstationens historie, turismeerhvervets historie og så en særlig afdeling der omhandler Marilyn Monroe, som sammen med Cary Grant indspillede en cowboy-film i Jasper. Den begivenhed betyder åbenbart meget for byen her, men også visit af andre personligheder – dronning Elisabeth f.eks. – betyder noget og er med i historien på museet.
Der er et utal af trails i området, som man kan følge, hvad enten man er til små eller store vandreture, mountain bike, wild river rafting, ture i bjergene, eller man er til golf. I Jasper har man ved det navnkundige sted, Jasper’s Lodge (som allerede i 20erne var et yndet turistmål) en golfbane, som blev indviet i 1928, så golf er ikke nyt her i Jasper.
Jeg tog en tur langs en af de kortere ruter. På kortet så det endda meget kort ud, men skridttælleren fortalte, at jeg alligevel fik gået ca. 10 km. Hvorom alt er var jeg godt tilfreds med turen, som var endnu en af de vanvittigt smukke naturoplevelser. Jeg gik meget af vejen på en sti langs Atbasca River, som løber med en rivende hastighed på dette sted.
De store pattedyr har jeg ikke set, hverken bjørn, ulv, elk eller elg. De er her, og man bliver advaret om dit og dat vedrørende disse store dyr, hvis man skulle komme i nærheden af dem. Ulve er der nu med stor succes gjort særlige hensyn til, i en tid hvor de menneskelige aktiviteter har gjort det vanskeligt for ulvene at eksistere. Canadierne er begejstret for at ulvene nu holder elk-bestanden nede. Disse giganthjorte var til stor fare for bilisterne og med ulvens hjælp er den fare reduceret.
Heller ikke klapperslanger har jeg set – og det er jeg rigtig glad for, indrømmer jeg gerne.
Mens jeg har klapperslangerne i tankerne skal jeg ikke undlade at referere en historie fra forleden dag: I Cafeen i Wells Grey Regional Park sad en fyr og fortalte en historie om en han kender, der som dreng opsporede klapperslanger med det ene formål, at hugge slangens rangle af. han samlede på dem, kunne jeg forstå. Jeg må indrømme, at selv om jeg ikke bryder mig om slanger i almindelighed og gift-slanger i særdeleshed, fandt jeg den fyrs aktivitet temmelig pervers. Han slog ikke slangen ihjel inden amputeringen af halespidsen. Grusomt, selv når det er en klapperslange.
Vejrmeldingen er interessant. Vi er godt nok blevet overrasket over, at det ikke blev, som meldt, men nu skulle det igen blive regn de kommende dage og kulminere med sne på torsdag her i Jasper, så vi kører videre sydpå i morgen, mandag, til Banff Nationalparken. Banff skulle få sol mandag og tirsdag inden regnen også kommer til den egn. Nattemperaturen er tæt på frysepunktet og i Banff skulle der blive let nattefrost.
Der er 3 – 4 timers kørsel til Banff herfra, så vi kan være der ved frokosttid, hvis vi kører tidligt.
Mandag, 31. august
Det var en kold nat og vi havde ikke tændt bilens fyr, så det var så koldt, at jeg måtte trække i skiundertrøjen, men så var det også OK.
Vi har de sidste to nætter camperet meget billigt, ja faktisk helt gratis, for vi lod bilen stå langs jernbaneskinnerne og har nu hørt lyden af rangerende togstammer det meste af tiden, det er ikke en egentlig larm, snarere en hyggelig sang. Men nu er opholdet i Jasper slut og dermed også den syngende lyd. Nu er rangersangen afløst af toglyden fra jernbanen her i Lake Louise, hvor vi har indlogeret os på en kæmpe campground. Her er jernbanen også nærværende, men nu er den stille sang afløst af musklerne fra lokomotiver der arbejder og giver signal med kæmpehorn. Jeg gruer for natten, men jeg følte, jeg blev nødt til at det skulle være netop denne campground, for her kan der komme strøm på computer og kameraets batteri. Internet er der desværre ikke, men vi går til Lake Louise Village og sender nyt fra vores amerikanske odyssé.
Men nu til dagen i dag. Vi kørte fra Jasper og sydpå ad Icefield Park Way, retningen mod syd gennem Jasper Nationalparken og ind i Banff Nationalparken. I dag ved jeg, hvorfor det netop er disse ca. 500 km ned gennem The Canadian Rockies, der er nationalpark. Jeg ved, at ord ikke kan gøre det og fotos heller ikke, men tro mig: Vejen gennem disse to parker overgår alt, jeg nogen sinde har set. På hele strækningen får man bare gennem vindspejlet og sideruderne et fuldstændig fantastisk sceneri. Hvert minut kommer et nyt og mere fantastisk, end hvad man lige havde set. Mund og kæbe hænger bare slapt ned, og man tror næppe hvad øjnene ser. Helt ubegribelige landskaber, og stiller man bilen og går til de udsigtspunkter der er lavet til formålet, får man om end endnu større visuelle oplevelser. Jeg ville give hvad som helst for at kunne beskrive det, vi har set i dag. Fantastisk, smukt, bevægende, storslået, voldsomt … jamen det har været det hele. Min genbo talte jeg med lige inden, jeg tog af sted. Hun har været her og udtrykte det sådan her:
- I kommer til at se det bedste af Sverige og Norge gange 100.
I dag ved jeg, at hun ikke overdrev det mindste, snarere tværtimod.
Nå, eftermiddagen er slut og jeg skal ind til Lake Louise Village for at uploade billeder og ord, så du, der følger færden her, kan få lidt nyt.
Mandag, 31. august
Det var en kold nat og vi havde ikke tændt bilens fyr, så det var så koldt, at jeg måtte trække i skiundertrøjen, men så var det også OK.
Vi har de sidste to nætter camperet meget billigt, ja faktisk helt gratis, for vi lod bilen stå langs jernbaneskinnerne og har nu hørt lyden af rangerende togstammer det meste af tiden, det er ikke en egentlig larm, snarere en hyggelig sang. Men nu er opholdet i Jasper slut og dermed også den syngende lyd. Nu er rangersangen afløst af toglyden fra jernbanen her i Lake Louise, hvor vi har indlogeret os på en kæmpe campground. Her er jernbanen også nærværende, men nu er den stille sang afløst af musklerne fra lokomotiver der arbejder og giver signal med kæmpehorn. Jeg gruer for natten, men jeg følte, jeg blev nødt til at det skulle være netop denne campground, for her kan der komme strøm på computer og kameraets batteri. Internet er der desværre ikke, men vi går til Lake Louise Village og sender nyt fra vores amerikanske odyssé.
Men nu til dagen i dag. Vi kørte fra Jasper og sydpå ad Icefield Park Way, retningen mod syd gennem Jasper Nationalparken og ind i Banff Nationalparken. I dag ved jeg, hvorfor det netop er disse ca. 500 km ned gennem The Canadian Rockies, der er nationalpark. Jeg ved, at ord ikke kan gøre det og fotos heller ikke, men tro mig: Vejen gennem disse to parker overgår alt, jeg nogen sinde har set. På hele strækningen får man bare gennem vindspejlet og sideruderne et fuldstændig fantastisk sceneri. Hvert minut kommer et nyt og mere fantastisk, end hvad man lige havde set. Mund og kæbe hænger bare slapt ned, og man tror næppe hvad øjnene ser. Helt ubegribelige landskaber, og stiller man bilen og går til de udsigtspunkter der er lavet til formålet, får man om end endnu større visuelle oplevelser. Jeg ville give hvad som helst for at kunne beskrive det, vi har set i dag. Fantastisk, smukt, bevægende, storslået, voldsomt … jamen det har været det hele. Min genbo talte jeg med lige inden, jeg tog af sted. Hun har været her og udtrykte det sådan her:
- I kommer til at se det bedste af Sverige og Norge gange 100.
I dag ved jeg, at hun ikke overdrev det mindste, snarere tværtimod.
Nå, eftermiddagen er slut og jeg skal ind til Lake Louise Village for at uploade billeder og ord, så du, der følger færden her, kan få lidt nyt.
Det var en kold nat og vi havde ikke tændt bilens fyr, så det var så koldt, at jeg måtte trække i skiundertrøjen, men så var det også OK.
Vi har de sidste to nætter camperet meget billigt, ja faktisk helt gratis, for vi lod bilen stå langs jernbaneskinnerne og har nu hørt lyden af rangerende togstammer det meste af tiden, det er ikke en egentlig larm, snarere en hyggelig sang. Men nu er opholdet i Jasper slut og dermed også den syngende lyd. Nu er rangersangen afløst af toglyden fra jernbanen her i Lake Louise, hvor vi har indlogeret os på en kæmpe campground. Her er jernbanen også nærværende, men nu er den stille sang afløst af musklerne fra lokomotiver der arbejder og giver signal med kæmpehorn. Jeg gruer for natten, men jeg følte, jeg blev nødt til at det skulle være netop denne campground, for her kan der komme strøm på computer og kameraets batteri. Internet er der desværre ikke, men vi går til Lake Louise Village og sender nyt fra vores amerikanske odyssé.
Men nu til dagen i dag. Vi kørte fra Jasper og sydpå ad Icefield Park Way, retningen mod syd gennem Jasper Nationalparken og ind i Banff Nationalparken. I dag ved jeg, hvorfor det netop er disse ca. 500 km ned gennem The Canadian Rockies, der er nationalpark. Jeg ved, at ord ikke kan gøre det og fotos heller ikke, men tro mig: Vejen gennem disse to parker overgår alt, jeg nogen sinde har set. På hele strækningen får man bare gennem vindspejlet og sideruderne et fuldstændig fantastisk sceneri. Hvert minut kommer et nyt og mere fantastisk, end hvad man lige havde set. Mund og kæbe hænger bare slapt ned, og man tror næppe hvad øjnene ser. Helt ubegribelige landskaber, og stiller man bilen og går til de udsigtspunkter der er lavet til formålet, får man om end endnu større visuelle oplevelser. Jeg ville give hvad som helst for at kunne beskrive det, vi har set i dag. Fantastisk, smukt, bevægende, storslået, voldsomt … jamen det har været det hele. Min genbo talte jeg med lige inden, jeg tog af sted. Hun har været her og udtrykte det sådan her:
- I kommer til at se det bedste af Sverige og Norge gange 100.
I dag ved jeg, at hun ikke overdrev det mindste, snarere tværtimod.
Nå, eftermiddagen er slut og jeg skal ind til Lake Louise Village for at uploade billeder og ord, så du, der følger færden her, kan få lidt nyt.
Mandag, 31. august
Det var en kold nat og vi havde ikke tændt bilens fyr, så det var så koldt, at jeg måtte trække i skiundertrøjen, men så var det også OK.
Vi har de sidste to nætter camperet meget billigt, ja faktisk helt gratis, for vi lod bilen stå langs jernbaneskinnerne og har nu hørt lyden af rangerende togstammer det meste af tiden, det er ikke en egentlig larm, snarere en hyggelig sang. Men nu er opholdet i Jasper slut og dermed også den syngende lyd. Nu er rangersangen afløst af toglyden fra jernbanen her i Lake Louise, hvor vi har indlogeret os på en kæmpe campground. Her er jernbanen også nærværende, men nu er den stille sang afløst af musklerne fra lokomotiver der arbejder og giver signal med kæmpehorn. Jeg gruer for natten, men jeg følte, jeg blev nødt til at det skulle være netop denne campground, for her kan der komme strøm på computer og kameraets batteri. Internet er der desværre ikke, men vi går til Lake Louise Village og sender nyt fra vores amerikanske odyssé.
Men nu til dagen i dag. Vi kørte fra Jasper og sydpå ad Icefield Park Way, retningen mod syd gennem Jasper Nationalparken og ind i Banff Nationalparken. I dag ved jeg, hvorfor det netop er disse ca. 500 km ned gennem The Canadian Rockies, der er nationalpark. Jeg ved, at ord ikke kan gøre det og fotos heller ikke, men tro mig: Vejen gennem disse to parker overgår alt, jeg nogen sinde har set. På hele strækningen får man bare gennem vindspejlet og sideruderne et fuldstændig fantastisk sceneri. Hvert minut kommer et nyt og mere fantastisk, end hvad man lige havde set. Mund og kæbe hænger bare slapt ned, og man tror næppe hvad øjnene ser. Helt ubegribelige landskaber, og stiller man bilen og går til de udsigtspunkter der er lavet til formålet, får man om end endnu større visuelle oplevelser. Jeg ville give hvad som helst for at kunne beskrive det, vi har set i dag. Fantastisk, smukt, bevægende, storslået, voldsomt … jamen det har været det hele. Min genbo talte jeg med lige inden, jeg tog af sted. Hun har været her og udtrykte det sådan her:
- I kommer til at se det bedste af Sverige og Norge gange 100.
I dag ved jeg, at hun ikke overdrev det mindste, snarere tværtimod.
Nå, eftermiddagen er slut og jeg skal ind til Lake Louise Village for at uploade billeder og ord, så du, der følger færden her, kan få lidt nyt.
Klokken er nu 20:10 og det er mørkt udenfor. Vi sidder på en bar i lake Louise, fordet er her, man kan få internetforbindelse. Det er mørkt udenfor, og vi skal gå et par kilometer hjem til vores mobilhome. Jeg havde håbet, at der var uploaded flere billeder fra i dag, men det er billeder fra telefonen og de er 'tunge' og tager utrolig lang tid at uploade, så jeg må nøjes med de her få fra turen fra jasper og hertil. Det er lidt ærgerligt, for der er nogle fantastiske scenerier imellem.