Jeg har læst, at Islændingene er et religiøst folk, og det er selvfølgelig først og fremmest kristendommen, som i de øvrige vestlige lande, der har rod her, men også asatroen har en fast menighed blandt Islands befolkning – og er også statsanerkendt som religion i Island.
Ud over de egentlige religioner siges det, at op mod halvdelen af folkene her på øen tror på de underjordiske og andet, som vi ellers henregner til mappen, der har overskriften overtro.
Ud over at man kan diskutere, hvori forskellen er mellem at tro på at en mand, der, efter at have været død, pludselig blev levende igen for senere at stige til vejrs, og så det andet – det, som normalt rubriceres som overtro, er der noget ved dette land, som nemt kan bringe en ellers overbevist ateist til at få en fornemmelse af, at der bag de tunge skyer og de grå, disede bjerge, sagtens kunne være noget ukendt og kraftfuld gemt.
Denne anden dag på Island startede på den måde; gråt, koldt og regnfuldt. Man håber jo altid på godt vejr, når man er på rejse, men ved så udmærket, at sådan kan det sjældent være, og her i Nordatlanten er vejret om end mere ustabilt end I Danmark. Det så vi tydeligt i dag. Man ærgrer sig lidt (indrømmet!), men snart fandt jeg det meget tunge vejrlig spændende; skyer som lå tunge rundt om gråblå bjerge, nye bjerge som langsomt tonede frem af regn-tågen. Landskabet er et andet, end når det er klart vejr med solskin, men det er ikke mindre spændende, slet ikke!
Ud over de egentlige religioner siges det, at op mod halvdelen af folkene her på øen tror på de underjordiske og andet, som vi ellers henregner til mappen, der har overskriften overtro.
Ud over at man kan diskutere, hvori forskellen er mellem at tro på at en mand, der, efter at have været død, pludselig blev levende igen for senere at stige til vejrs, og så det andet – det, som normalt rubriceres som overtro, er der noget ved dette land, som nemt kan bringe en ellers overbevist ateist til at få en fornemmelse af, at der bag de tunge skyer og de grå, disede bjerge, sagtens kunne være noget ukendt og kraftfuld gemt.
Denne anden dag på Island startede på den måde; gråt, koldt og regnfuldt. Man håber jo altid på godt vejr, når man er på rejse, men ved så udmærket, at sådan kan det sjældent være, og her i Nordatlanten er vejret om end mere ustabilt end I Danmark. Det så vi tydeligt i dag. Man ærgrer sig lidt (indrømmet!), men snart fandt jeg det meget tunge vejrlig spændende; skyer som lå tunge rundt om gråblå bjerge, nye bjerge som langsomt tonede frem af regn-tågen. Landskabet er et andet, end når det er klart vejr med solskin, men det er ikke mindre spændende, slet ikke!
Der er ting, vi er blevet opfordret til at køre efter, og når besøget her på Sagaernes ø kun er som fugle på træk, bliver de ting man får set meget sporadiske. I dag blev det alligevel til to af de meget ekstravagante turistmål; Gejser og Gullfoss. Det er da også med en følelse af ærefrygt, at man møder disse naturfænomener. Det kogende vand, der hist og her damper fra jorden, og som ved Gejser med få minutters intervaller sender en dampsøjle op i 15 – 20 meters højde, mens bække flyder med vand der er tæt på kogepunktet, det er fortryllende. Og Gullfoss er en mastodont af et vandfald i flere etaper, et kraftfuldt sceneri som - efter Kong Christian IXs udsagn - kan måle sig med Niaga-vandfald. Tak til de fantastiske mennesker der fik planerne skrinlagt.
Det ustabile vejr med regn slog midt på dagen om. De tunge skyer brød, og lysere blev dominerende, og endelig brød solen også frem. Undervejs mens vejret skiftede kostume, kunne bjergene længere borte ses, og landet tog sig større ud end, hvad det tog sig ud som, om formiddagen. Med lys over land åbnede landet sig også som et sandt bombadement af planter og blomster – vanvittigt flotte syn.
Det er interessant at kære lidt på må og få for at se, om der dukker noget interessant og uventet frem, og det gjorde der; Skàlholt. Umiddelbart var der blot tale om en moderne, noget uinspirerende kirke på en flad slette, men her vise det sig, at vi kom til det sted der tidligere havde været den vigtigste bygd, Islands hovedstad og bispesæde og skole fra 1052 frem til 1801. Stedet er, da man erkender Skàlholts historiske vigtighed, igen blevet bispesæde. Under jorden var der et museum med arkæologiske effekter fra den gamle bygd som også var en af de vigtigste saga
Et besøg inde i kirken var også en god oplevelse. Alterbilledet er specielt fantastisk; en kristusskikkelse svæver som en ånd og gennemsyrer alt mellem himmel og jord, så man ikke er i tvivl om symbolikken. Denne understreges også af det farvede lys, der fra vinduernes glasmosaikker rammer denne store kristusfigur.
Det kulturelle fix fik så her til aften endnu et lag mere til dagens store oplevelser. Endnu et besøg på Henning Larsen/ Olafur Eliassons koncerthus ved solnedgang, fik farvespillet i glaspartierne til at stråle på nye og uventede måder, og indendørs blev det til et veritabelt lysshow, da hvert enkelt af facadens mange glasfelter blev oplyst af skiftende farver i tilfældige mønstre, som flimrede over facaden. Fuldstændig fantastisk. Dette var et show der fik én til at glemme hvor ærgerligt jeg syntes det var, at alle borde på restauranten, Fishmarket, var optaget.
Billeder fra dagens sidste oplevelse, må vente med at blive postet til i morgen/ i overmorgen, for de er ikke blevet overført til computeren - men glæd jer, for de er gode!
Et besøg inde i kirken var også en god oplevelse. Alterbilledet er specielt fantastisk; en kristusskikkelse svæver som en ånd og gennemsyrer alt mellem himmel og jord, så man ikke er i tvivl om symbolikken. Denne understreges også af det farvede lys, der fra vinduernes glasmosaikker rammer denne store kristusfigur.
Det kulturelle fix fik så her til aften endnu et lag mere til dagens store oplevelser. Endnu et besøg på Henning Larsen/ Olafur Eliassons koncerthus ved solnedgang, fik farvespillet i glaspartierne til at stråle på nye og uventede måder, og indendørs blev det til et veritabelt lysshow, da hvert enkelt af facadens mange glasfelter blev oplyst af skiftende farver i tilfældige mønstre, som flimrede over facaden. Fuldstændig fantastisk. Dette var et show der fik én til at glemme hvor ærgerligt jeg syntes det var, at alle borde på restauranten, Fishmarket, var optaget.
Billeder fra dagens sidste oplevelse, må vente med at blive postet til i morgen/ i overmorgen, for de er ikke blevet overført til computeren - men glæd jer, for de er gode!
RSS Feed